Hvis du mangler en dygtig automekaniker til at lave et eftersyn eller en reparation på din bil, er du kommet til det rette sted. Hos Autogården i Kerteminde tilbyder vi autoservice og autoreparationer på en bred vifte af bilmærker. Med vores mekaniker er din bil i trygge og professionelle hænder.

Vi tilbyder også service og reparation af elbiler og hybridbiler. Vores mekaniker har erfaring med moderne elbilsteknologi og kan hjælpe med fejlsøgning, service og vedligeholdelse af el- og hybridkøretøjer.


En automekaniker med stor erfaring

Autogården har eksisteret siden 1993, hvor automekaniker Alf Jensen startede forretningen. Det betyder, at du hos os får glæde af over 30 års erfaring inden for autoreparation og autoservice. Gennem årene har vi hjulpet kunder fra Kerteminde, Odense og resten af Fyn.

Vi er i alt 4 ansatte i virksomheden, hvoraf én er tilknyttet skadesafdelingen. Her arbejder en rutineret pladesmed med over 40 års erfaring inden for skadesarbejde. Han deltager løbende i kurser og efteruddannelse, så han altid er opdateret på de nyeste reparationsteknikker.

Derudover råder vi over det nyeste udstyr inden for computertestere, så vi effektivt kan diagnosticere og udbedre elektroniske fejl, som ofte opstår på nyere biler.


Lad vores mekaniker ordne din bil for dig

Med vores mangeårige erfaring inden for automekanik kan du trygt overlade din bil til os. Vi sørger for, at reparationen forløber nemt og problemfrit, og at du får din bil tilbage i optimal stand – hurtigt og bekvemt.


Kontakt os for tilbud på reparation af din bil

Ring til os på 65 32 32 51 allerede i dag og få et uforpligtende tilbud fra en automekaniker med hænderne skruet rigtigt på.